Blog

Find den helt rigtige kørestol

Der findes mange forskellige typer kørestole, og det kan være forvirrende at finde ud af, hvordan du skaffer dig den helt rigtige. Der er dog råd at hente for at gøre søgningen lidt lettere, når du skal finde din nye kørestol.

En kørestol kan have mange funktioner og formål. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvad netop dine behov er. Hvorfor har du brug for en kørestol? Og hvordan skal den bruges?

Til hverdag eller specifikke lejligheder?

Først og fremmest er det afgørende at finde ud af, hvor meget du skal bruge din nye kørestol. Skal du bruge den til hverdag eller kun en gang imellem? Mange steder skelnes der mellem:

  • Kørestole der bruges hver dag
  • Kørestole der bruges lejlighedsvist

Dette kan have betydning for hvilken vægt, du bør vælge. Desuden kan det være afgørende i forhold til at beslutte, om der skal være justerbare skubbehåndtag bag på stolen, eller om du primært selv skal kunne skubbe stolen ved hjælp af de store baghjul. Desuden bør du overveje, om din kørestol skal kunne slås sammen, hvis du eventuelt skal transporteres rundt i og uden for Danmark eller af andre praktiske årsager.

Kørestol med støttende funktioner

Herefter kan du tage stilling til de mere detaljerede funktioner. Har du brug for nakkestøtte, armlæn og benstøtter, der nemt kan justeres uden brug af værktøj? Din kørestol skal være din trofaste støtte, så komfort skal være i højsædet, og du skal føle dig tryg. Derfor kan det være en idé at købe en siddepude eller andre funktioner, så du undgår ubehag og belastning.

Her er en overskuelig liste over punkter, der er gode at overveje, når du skal finde din nye kørestol:

  • Formål – hvordan og hvor ofte skal du bruge din kørestol?
  • Vægt – dette kan variere alt efter materiale. Stål vejer for eksempel ofte en smule mere end aluminium.
  • Størrelse – stolen skal både passe til dig og dine omgivelser. Overvej derfor også størrelsen på dine dørkarme.
  • Nødvendige funktioner – har du brug for aftagelige benstøtter, justerbar nakkestøtte, en pude at sidde på og så videre?

Andre populære indlæg...